Tagpap

 

  

De fleste flade tage har paptag, men tage med hældning kan også laves med tagpap. Her kan man vælge at lave listedækning som er en utrolig flot løsning til mange bygninger.  Alt efter hvor stort taget er, kan man vælge forskellige løsninger af listetdækning. Mange nye huse bliver i dag bygget med listedækning.

Vi bruger tagpap fra de førende danske producenter, men fører også udenlandske mærker af ganske høj kvalitet.

Tagpap er som regel sort, men fås i flere farver og kan både lægges i 1 og 2 lags løsninger.

Hvidt tagpap siges at kunne nedbringe den indvendige temperatur med 2-3 grader, hvilke bevirker at man ikke behøver at bruge så meget energi på at nedkøle lokaler der skal have lave varme grader.

Et alternativ til de almindelige tagpapper er Duo pappen. Den er en kombination af det bedste fra de traditionelle APP* og SBS** papper. Man har 75 års erfaring med den og den fås både som 1 og 2 lags løsninger og bør vælges hvis man ønsker en virkelig stærk og solid løsning.

* APP: Ataktisk PolyPropylen
APP produkter har gode egenskaber ved høje temperaturer og har tilmed rimelige kulde-egenskaber. Indholdet af APP kan variere fra 10-30% produkt til produkt.

** SBS: Styren-Butadien-Styren copolymer
SBS produkter er elastiske ved temperaturer ned til -20 C eller lavere for for visse typer af produkter.

Det betyder, at vi kan arbejde med disse produkter hele året, uden at der er risiko for revner i dækmassen. Samtidigt betyder det at man lettere at undgå revnedannelser ved alle temperaturer, f.eks. på grund af bevægelser i underlaget eller isdannelser.